Arlette - en historie vi aldrig må glemme

Repremiere m/ foredrag v/ Peter Langwithz Smith

29. March 2020

Læg i kalender Køb billet
Tidspunkt: Kl. 13.00
Sted: 1. sal Pris: Forsalg: 150 kr.

I anledning af repremieren af dokumentaren 'Arlette - en historie vi aldrig må glemme' inviterer vi publikum på en total oplevelse med både film og foredrag ved Auschwitz-ekspert Peter Langwithz Smith.

Programmet er:

Kl. 13.00 Foredrag v/ Peter Langwithz Smith i Salen.

Kl. 15.30 Arlette - en historie vi aldrig må glemme i Den Lille Biograf

Om filmen:

Arlette Andersen, 95 år, er én af de sidste overlevende i verden fra nazisternes berygtede koncentrationslejr Auschwitz, som stadig kan fortælle sin historie. I 25 år har hun rejst rundt og holdt 426 foredrag, og har dermed fortalt sin historie til næsten 100.000 mennesker – primært unge på gymnasier og andre skoler.

I foråret 2015 stoppede Arlette Andersen sin foredragsaktivitet, og dokumentarfilmen, Arlette – en historie vi aldrig må glemme, er en dokumentation på denne mangeårige foredragsturne rundt i Danmark.

Dokumentarfilmen er produceret af Kvist Kommunikation på initiativ af journalist og fotograf Thomas Kvist Christiansen, Fredericia, der selv er manuskriptforfatter og har lagt stemme til filmen.

Filmen er klippet og visuelt/grafisk præget af medinstruktør og filmklipper Peter Kvist Christiansen, har musik af komponist og guitarist Knud Møller og rummer en række unikke tegninger produceret af tegner og illustrator Michael Stach.

Dokumentarfilmen er bygget over ét af Arlette Andersens foredrag, hvor hun fortæller sin historie til et publikum i Trinitatis Kirke i Fredericia - fra opvæksten i Marais kvarteret i Paris, over flugten fra jødeforfølgleserne i Paris og arrestationen i universitetsbyen Clermont Ferrand til deportation og fangenskab i Auschwitz samt dødsmarcher og hjemkoms

Spilletid ekskl. forfilm og trailers: 81 min.

Om foredraget:

Forfatter og Auschwitz-ekspert Peter Langwithz Smith fortæller i foredraget om Auschwitz, der var nazisternes største koncentrations- og udryddelseslejr. Med over en million myrdede og omkomne blev lejren symbolet på nazismens ondskab og på Holocaust.

Foredraget vil behandle lejrens historie, dens indretning, fangernes vilkår og lejrens funktion med særligt henblik på den rolle, som Auschwitz spillede i Holocaust.

I marts 2019 udkom foredragsholderens anmelderroste bog om lejren: ”Dødens Bolig. Auschwitz-Birkenau”.